Bogen indeholder den danske oversættelse af OECD’s nye modeloverenskomst – frigivet 2008.
I forhold til tidligere udgaver af overenskomsten er der sket væsentlige ændringer i kommentarerne samt indsættelsen af et nyt stk. 5 i art. 25 (fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler).
OECD’s modeloverenskomst med kommentarer" giver et indblik i baggrunden for alle dobbeltbeskatningsoverenskomster og er et vigtigt værktøj ved fortolkningen af konkrete overenskomster.
Oversættelsen omfatter både selve overenskomstteksten og OECD’s egne kommentarer. Magnus Informatik udgiver den eneste danske oversættelse, der er godkendt af OECD. Udover oversættelsen indeholder bogen også den engelske originaltekst af modeloverenskomsten og FN’s modeloverenskomst. Endvidere gengives Wienerkonventionens traktatfortolkningsbestemmelser, art. 31-33. Som noget nyt er medtaget de væsentligste direktiver om direkte skatter.
Bogen udgør et uundværligt værktøj for alle, der beskæftiger sig med skattespørgsmål i berøring med udlandet. Bogen er særlig velegnet til studerende på kurser om international skat.
Ansvarlig redaktør: Anna-Marie Jacobsen
Produktinformation
| Titel: | OECD’s modeloverenskomst med kommentarer |
| Forfatter: | Niels Winther-Sørensen |
| Medie: | Bog |
| Udgave: | 3. udgave 2008 |
| Antal sider: | 405 |
| ISBN: | 978-87-7762-720-0 |