Revisorlove indeholder de love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.v., der hyppigst anvendes af revisorer.
Lovene er gengivet i konsolideret form (dvs. at lovændringer er indarbejdet i de senest offentliggjorte lovbekendtgørelser). Alle væsentlige lovændringer inden for det seneste år er markeret med en “advarsel” foran de ændrede paragraffer. “Advarslerne” findes også, hvor ændringer til en paragraf endnu ikke er trådt i kraft, eller hvor der på anden måde er særlige overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.
De relevante overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser til de ændrede paragraffer er anført efter hver enkelt lov. Ophævede regler og regler, der endnu ikke er trådt i kraft, er citeret i fuld tekst.
Forrest i den enkelte lov er angivet, hvilke relevante bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger m.m. der findes vedrørende loven.